Venteværelselitteratur vol. 1 – postkort

Thøger Jensen

Thøger

 

Thøger Jensen (f. 1960) er uddannet fra Forfatterskolen i 1994 og debuterede med digtsamlingen ‘I vores familie kan vi ikke lide ubåde’ i 1998. Han skriver noveller og romaner, og inden for begge genrer skriver han bøger, som består af tekststykker, der sjældent fylder over en halv side og aldrig over to hele. Romanerne er mosaikker. Alt er præcist og dampet ind til det absolut nødvendige.

 

Hanne Højgaard Viemose

hanne

 

Hanne Højgaard Viemose (f. 1977) er ligeledes uddannet fra Forfatterskolen (2011) og har derudover en bachelor i Antropologi og Etnografi fra Aarhus Universitet. Debutromanen ‘Hannah’ udkom samme år, som hun dimitterede fra Forfatterskolen, og med den slog hun sit navn fast på dansk litteraturs store scene. Med virkeligheden som motor har hun skrevet en debutroman, der fandenivoldsk drøner derudad i et kontant og ligefremt sprog.