Daniel Boysens Digt # 2

7. februar 2015

DSC_0592-1024x683

Jeg må ikke sove
der er for meget
som skal nås,
jeg vil gerne lave en liste
over alt det jeg skal nå
inden jeg kan sove
som at hive i lyset fra
vinduerne overfor
eller bortforklare
hvorfor mine øjne
lugter af cigaretter,
jeg roder lidt med livet her
sådan skal det være,
på cafe kotti var musikken
et psykiatrisk hospital
hvor blev min dosis af
mit lille hug i flugten,
jeg kan ikke sove
der er for meget
som skal nås
som at råbe
mens jeg skriver
dette digt,
eller se muren genopstå
i stilhed
mens turisterne
går forbi