Daniel Boysens Blog # 2

8. februar 2015

Det har været en svær ordstart på Berlin, hvor jeg mest har skrevet på en række digte, der ikke var en del af planen, men det gør jo ikke noget. Læs med for at få et indblik i, hvordan det står til i den 70 kvm. Tækker-lejlighed i Kreuzberg, hvor jeg bl.a. også har været en del ude fx på bibliotek.

DSC_0759-1024x683

Manglende søvn og stor eventyrlyst

De mennesker, der kender mig personligt, ved, at jeg har problemer med at sove. Det er ingen undtagelse i Berlin, hvor en række nye lyde hele tiden holder mig en smule vågen, mens jeg ligger i sengen og håber, bare håber. Radiatoren lige ved sengen har det især med at lave en række lyde, der begynder midt på natten, ved ikke helt, ligesom for at sige: sover du, sover du. Søvnen er bl.a. derfor ret svingende, men det påvirker heldigvis ikke mit humør eller min eventyrlyst.

Der er jo meget nyt, som hele tiden skal ses. De første dage har jeg brugt en del tid på at tage u-bahn rundt til fx Alexanderplatz, hvor man kan se det berømte tv-tårn og ellers bare mærke og se, at jeg er i en storby. Der er mange skyskrabere, hvilket ikke er så normalt i Århus, selvom vi i disse år også er begyndt at bygge en del i højden.

Jeg tænker meget på Århus.

DSC_0920-1024x683

Men om onsdagen fandt jeg et dejligt bibliotek (Gedenk Bibliothek), som jeg fik anbefalet af Julaw (århusiansk rapper) – vi snakker lidt sammen og skal helt sikkert hænge ud til kaffe og en skrivesession, når vi kan få det til at passe. Men nå, biblioteket.. Det er et godt sted at arbejde, hvor jeg har fundet en række artikler, så jeg bedre kan sætte mig ind i debatten om det danske sundhedsvæsen, begreber i lægeverdenen og bare den der følelse af at være omgivet af mennesker.

Her fik jeg også læst lidt i romanen, Jeg forbander tidens flod, af Per Petterson. Hans skrivestil er ret fantastisk, fordi han formår at holde det simpelt, selvom han springer meget i tid og behandler nogle store emner. Jeg kan ikke udelukke, at jeg ser en stor inspirationskilde i ham som jeg fx også gør med Svend Åge Madsen, dog på et andet grundlag.

Generelt føler jeg mig inspireret, så meget, at det næsten gør ondt!

DSC_0961-1024x683

                                                                                               In and out of focus hos Café Kotti

På rundtur i natten med Erik (Julaw)

Inspiration blev forløst lidt, da jeg var med Erik rundt på forskellige barer i Kreuzbergstraße og andre steder i Kreuzberg-området, hvor vi havde nogle gode snakke om vores skaberværker, både hvordan og hvorfor. Det var rart, både at snakke dansk, men også at hænge ud med et andet kreativt menneske fra Århus. Jeg kom dertil med u-bahn til Meheringdamm og fandt Erik ved Mustafas Gemüse kebab, der er er ret legandarisk sted.

Det var interessant at se nogle helt nye steder, være fuldstændig forsvundet blandt mørket og gadelygterne, mens vi gik rundt i gaderne til lyden af en tysk nat i starten af februar. Vi var bl.a. inde et sted, der hedder Linie 1, et ret råt sted, hvor der var “Hollywood-filter” med det samme vi kom ind, som Erik sagde. Jeg prøvede at drikke min første Club Mate, en blanding mellem te og læsedrik – med koffein! En, hvad skal vi kalde det, lige speciel smag, men ganske fin efter de første par mundfulde.

Vi gik videre gennem natten, og jeg fik bl.a. set “Checkpoint Charlie”, hvor der står rester af muren og stadig er en ‘leg’ med det russiske og det tyske på hver sin side (det er vel en måde at tjene lidt penge på, hvad ved jeg). Til sidst endte vi på Café Kotti, hvor vi trådte ind til lyden af tyrkisk-klingende musik og dansende folk i baren – jeg var helt blæst bagover af de skøre mennesker og hele stemningen – fantastisk! Vi bestilte en mineralvand og en cola og satte os til rette i nogle gamle biografstole.

Spontan og hyggelig aften med snakke om fremtid, om kunstnernavne (jeg har jo også selv skiftet et par gange), visioner, Århus, Berlin, livet og hvad vi begge arbejder på hernede. Vigtigst af alt er fokus; hele tiden have fokus på, at man når hvad man når, ikke ‘jeg skal nå alt det her’ – hellere nå lidt, der er interessant, end meget der er acceptabelt.

Én af de fedeste ting ved at være i Berlin er friheden. At kunne vandre fuldstændig uset gennem gaderne, ikke at skulle tage stilling til de ting, der normalt kan bekymre en. Jeg skal skrive, det er det eneste. Det er allerede nu en af de mest livsbekræftende oplevelser i mit liv, alene af den grund, at det er det her, jeg skal lave, at det er det her, jeg kan.

DSC_0906-1024x683

Romanen: SIDESPRING

Men jeg er hernede under grundlag af ‘arbejdsro’ til at skrive på min næste roman, SIDESPRING. Det var egentlig meningen, at den skulle have været det første værk, men grundet nogle uforudsigelige omstændigheder, hvor der skete ting i mit personlige liv, måtte jeg skrive nogle andre værker først. Man kan ikke styre sine processer eller kreativiteten for den sags skyld, det er noget, der ofte opstår tilfældigt, i hvert fald for mig. Desuden mener jeg, at jeg først nu er god nok til at skrive den.

Jeg bruger en del tid på at finde flere artikler, som jeg også gjorde første dag på biblioteket. Jeg har fundet ud af, at det er et godt sted, hvis jeg gerne vil have en daglig vidensrutine, hvor jeg læser og finder nye artikler, så jeg bedre kan sætte mig i lægens sted. Det er uhyre interessant og somme tider også lidt svært at forstå en verden, der alligevel ligger et godt stykke fra min egen. Siden jeg var barn, har jeg altid været nysgerrig – dengang var det mest med hænderne, nu er det mere gennem læsning; og så alligevel ikke – jeg vil fx meget gerne følge en læges hverdag og se mere. Derfor har jeg allerede gået en række ture gennem Aarhus Universitetshospitals areal.

Lige nu er jeg også ved at komme i kontakt med nogle læger, der måske vil tage mig med rundt, hvem ved. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at de konkrete rammer er realistiske, selvom historien bevæger sig i et fiktivt hændelsesforløb. Og jeg mener, at det er endnu vigtigere at se ting i kombination med, at man læser om dem; end fx kun at læse.

Værket bliver mit mest ambitiøse til dato. Punktum.