Hvor står litteraturen under coronakrisen?

Den 19. maj 2020 inviterede Aarhus Litteraturcenter Gunvor Ganer Krejberg, forfatter og formand for Aarhus Kunstråd og Forfatterforeningens Aarhusgruppe, til et interview om litteraturens vilkår og styrker i en krisetid, hvor vi skal holde afstand til hinanden, kæmpe mod ensomheden og giver afkald på mange sociale glæder. Selvom vi allerede er i genåbningens fase to, er litteraturen stadig presset, sæsonens litteraturfestivaler er aflyst, og forfatterne kan kun i meget begrænset omfang komme ud og promovere deres bøger.

Du er forfatter, men du er også formand for Aarhus Kunstråd og for Forfatterforeningens Aarhusgruppe. Du er med andre ord rigtig godt inde i kunst- og kulturbranchens vilkår og udfordringer fra både politikernes og kunstnernes synspunkt, og derfor er vi også rigtig glade for, at du har sagt ja til at tage en snak med os om kunstens, særligt litteraturens, rolle og position i en krisetid, som den vi står i nu. Vi ved Aarhus Litteraturcenter vil nemlig gerne skabe øget opmærksomhed om ikke bare kulturens vilkår, men også om kulturen i en krisetid.

Vi har taget hul på fase 2 af genåbningen, og selvom mange kulturinstitutioner er begyndt at åbne op, er kulturen og litteraturen stadig presset. Bibliotekerne har åbnet op for udlån og aflevering, men forsamlingsforbuddet er stadig så stramt, at mange af dette års store litteraturfestivaler er blevet aflyst, og det er netop til festivalerne, at forfatterne har mulighed for at komme ud til læserne og skubbe til bogsalget. Regeringen var hurtig til at begynde at lave hjælpepakker og lignende til at holde hånden under erhvervslivet, men der gik forholdsvist lang tid, før kunsten og kulturen kom på den politiske coronadagsorden. Vil du ikke starte med at fortælle lidt om, hvad det er for en situation, de danske forfattere står i lige nu? Både økonomisk og professionelt.

Forfatterne og illustratorerne har i det hele taget meget svært ved at få skabt en økonomi, hvor de kan leve af deres kunst. Folk uden for bogbranchen har ofte en formodning om, at en forfatter eller illustrator kan leve af at sælge bøger, men bogsalget er for langt de flestes vedkommende det sted, de tjener mindst. Vores privatøkonomi er som regel sammensat af et kludetæppe af små oplæsningsjobs og workshops hist og her, og langt de fleste er også nødt til at have deltidsstillinger eller småansættelser andre steder for overhovedet at få råd til at skrive. Det er små økonomier, vi taler om her, så når bibliotekerne, kulturinstitutionerne og litteraturfestivalerne er aflyst, så er det virkelig noget, der kan mærkes. Og hvis der er én ting, der har indflydelse på den kreative proces, så er det utrygheden og usikkerheden. Det kan være meget svært at lukke verden ude og skrive og illustrere, hvis man samtidig er bekymret for, hvordan man nu skal få pengene til at slå til. 

Kulturminister Joy Mogensen udtalte i starten af nedlukningen, da der stadig blev forhandlet om flere og flere hjælpepakker, at det var ”upassende” at tale om kulturen i en tid som denne. Hvad tænker du om det? Giver det mening at tale om kunsten og litteraturens vilkår, når vores sundhedsvæsen og det private erhvervsliv er sat under hårdt pres?

Hvis man anser kunst og litteratur for at være en slags unødvendig flødeskum, så har man i hvert fald et fundamentalt andet syn på det at være menneske, end jeg har. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at det har vital betydning for ethvert menneske, at have et sted, hvor vi kan spejle vores verden og søge både svar og mening. Vi er helt grundlæggende historiefortællere som mennesker, og i litteraturen finder vi et sted, hvor vi kan kommunikere vores erfaringer, tanker og usikkerhed om alt fra små hverdagsoplevelser til livets helt store spørgsmål. Og hvis vi kigger på, ikke kun hvad danskerne, men folk over hele verden de seneste måneder har kastet sig over af både bøger og film om pandemier, så understreger det blot den pointe. Og heldigvis har vi da også både politikere og et erhvervsliv i Aarhus, som har en bevidsthed om, hvor vigtig en rolle kunsten og litteraturen spiller, og som har været klar til at træde til, selvom det i denne sammenhæng alene burde have været et statsligt anliggende.

De seneste par måneder, er hele Danmark begyndt at synge sammen, og forfattere bliver interviewet og læser op digitalt, når de nu ikke kan komme ud på bibliotekerne og deltage i forårets og sommerens litteraturfestivaler. Folk opfordrer hinanden til at støtte de lokale boghandlere ved at handle der, men også til at købe bøger udgivet på danske forlag og skrevet af danske forfattere. Brugerne, publikum, læserne (kært barn har mange navne) dyrker altså stadig kulturen, selvom håndsprit, social afstand og genåbningsfaser stadig fylder meget. Hvad fortæller det dig, at befolkningen stadig er flittige ”brugere” af kunsten og litteraturen, selv om vi står midt i en krise både sundhedsmæssigt og økonomisk?

Min helt egen erfaring har været, at nedlukningen af samfundet har givet mig anledning til at gentænke, hvordan jeg bruger mit liv, og hvad det er, der giver mig mening. Sådan en slags udlevet ”nekrologtest”, hvor jeg har fået mulighed for helt konkret at afprøve, hvad jeg har savnet og hvorfor. Det er på mange måder en enestående chance at få lov til virkelig at mærke, hvad der har værdi, hvad man savner, og hvad man i virkeligheden sagtens kan undvære. At vi genopdager fællessangen, søger til digitale forfatteroplæsninger og interviews og bliver energiske forkæmpere for lokale boghandlere og danske forfattere, er blot endnu en understregning af, at det er musikken og litteraturen og kunsten, der om noget evner at samle os og skabe mening, særligt i en bekymrende krisesituation.

Vi ved jo ikke, hvad fremtiden kommer til at indebære, hvor mange bølger af pandemien, vi kommer til at opleve, inden der er en vaccine, eller hvordan hverdagen kommer til at se ud på den anden side, men folk taler allerede nu om, at vi nok kommer til at se store ændringer i måden, vi omgås hinanden, vores arbejdsrutiner og vores forbrugsmønster. Hvor tror du, at litteraturen står på den anden side?

Jeg vil nødigt udtale mig om, hvor litteraturen som branche står på den anden side af coronakrisen, men der er næppe nogen tvivl om, at de oplevelser, som folk har haft de seneste måneder, vil vi kunne se reflekteret i litteraturen. De første udgivelser er allerede kommet, og så længe litteraturen bliver ved med at være nysgerrig på, hvad det vil sige at være menneske – og den nysgerrighed kan ikke engang en coronakrise ændre på – så kan vi også være helt sikre på at vi vil se digtsamlinger og skønlitterære fortællinger for både voksne og børn, der sætter ord og billeder på en forandret verden.

 

Gunvor Ganer Krejberg skriver børnebøger og er blandt andet kendt for den anmelderroste serie om alfepigen Mirja, og i marts 2020 udgav hun ungdomsromanen Den som alle ser. Foruden sit virke som forfatter er hun også formand for Aarhus Kunstråd, Forfatterforeningens Aarhusgruppe og medstifter af Den Kreative Skole.

Foto: Privat



Cheap JerseysCheap NFL JerseysCheap Authentic JerseysCheap Sports JerseysCheap JerseysCheap NFL JerseysCheap NFL JerseysCheap MLB JerseysWholesale JerseysCheap NHL Jerseys